Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Før U21-skæbnekamp: Meget stort pres på os

Af Mikkel Wittorff Hollmann
10.09.2024 Kl. 08:31

Det danske U21-landshold tabte forleden med 4-2 til Island i en kamp, hvor Sønderjyskes Kristall Mani Ingason scorede tre af islændingenes mål.

Dermed er der pres på Danmark.

Læs også: DBU melder ud om ny landstræner

Det mener i hvert fald holdets træner, Steffen Højer.

– Vi var i en meget fin situation, inden vi mødte Island i fredags, og nu er vi så havnet i en situation, hvor der er et meget stort pres på os.

– Vi kan stadigvæk selv afgøre skæbnen med to sejre i de to sidste kampe, og det er det allervigtigste. Det pres, vi er under nu, skal spillerne lære af, for de skal bruge det, når de forhåbentlig en dag kommer op på A-landsholdet, siger Steffen Højer til Tipsbladet.

Danmark møder Tjekkiet i Vejle tirsdag aften.

Det er Danmarks næstsidste kamp i kvalifikationspuljen til U21 EM.

Læs også: Helt vild liste: Her er Englands lønkonger

I den sidste kamp skal Danmark igen møde Island.

Danmark og Wales topper puljen med 11 point. Efter dem følger Island og Tjekkiet med hver 9 point. Værd at bemærke er det dog, at både Island og Tjekkiet har spillet én kamp færre end Danmark.

Dermed er der lagt op til to neglebidende spillerunder for Danmarks U21-landshold.

Helt i bunden af Danmarks gruppe ligger puljens prygelknabe fra Litauen, der endnu ikke har fået et eneste point.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce