Forbereder astronomisk kontrakt til Vinicius Junior
Vinicius Junior besluttede sig tidligere på ugen for at boykotte Ballon d’Or-ceremonien, da det gik op for brasilianeren, at han ikke ville vinde.
I stedet gik den prestigefyldte pris til Rodri fra Manchester City.
LÆS OGSÅ: Amorim har udpeget sin første United-signing
Selvom han sidste år forlængede sin kontrakt frem til 2027, forsøger Real Madrid at påbegynde nye forhandlinger om en forlængelse, skriver det spanske medie Relevo.
Forhandlingerne er dog endnu ikke skudt i gang, hedder det sig, og i stedet for at indgå i disse, har Vinicius Junior takket klubben for interessen.
Han venter efter sigende på, at kontraktforhandlingerne går i gang, men i kulissen eksisterer også et astronomisk tilbud fra Saudi-Arabien
Tilbage i august blev brasilianeren tilbudt en femårig kontrakt med en løn på sammenlagt 7,5 milliarder kroner. Det ville med flere længder have gjort ham til verdens bedst betalte fodboldspiller.
Selvom Vinicius Junior sagde nej, er interessen intakt, og Saudi-Arabien ønsker næste sommer igen at gøre et forsøg.
Selvom man både råder over Cristiano Ronaldo og Neymar er Saudi-Arabien altså af den overbevisning, at der er brug for en spiller, som bejler til Ballon d’Or.
Al-Ahlis præsident, Khaled Al Issa, bekræftede i september, at der var interesse for stjernen fra Real Madrid, efter at de lod Allan Saint-Maximin forlade klubben.
– Den kompetente tekniske komité, der blandt andre inkluderer den tekniske direktør, besluttede sig for at lade Maximin gå, fordi det var nemmere i forhold til salgsprocessen.
– Der var et ønske om at bringe en meget stor kantspiller, Vinicius, fra Real Madrid, men undervejs i forhandlingerne skete noget uventet.
LÆS OGSÅ: Manchester City har kæmpe problemer
– Vores prioritet skiftede fra en kantspiller, og vi gik i stedet ind i forhandlinger om Ivan Toney og Victor Osimhen, og det endte med Toneys ankomst, lød det fra Al Issa til Koora Rotana ifølge Goal.