Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forbløffet over Mamardashvili-beslutning

Af Emil Plovgaard
15.08.2024 Kl. 21:04

Giorgi Mamardashvili lader til at lande en aftale med Liverpool.

I første omgang skal georgieren, der for tiden er tilknyttet Valencia, dog en tur forbi Bournemouth.

Læs også: – Liverpool-stjerne kan skifte til Bayern München

Og her skal han være udlejet i de kommende to sæsoner, erfarer den store spanske sportsavis Marca.

Valencia hævdes at være forbløffet og en smule utilfreds over, at Mamardashvili nu har valgt at forlade klubben til fordel for Bournemouth.

The Reds håber at kunne strikke en aftale sammen til omtrent 260 millioner kroner, og en handel kan lukkes inden for de kommende dage.

Målmanden har alt på plads med Liverpool, heriblandt en kontrakt, der vil indbringe ham 30 millioner kroner om året.

Han vil dog ikke tørne ud for The Reds før sommeren 2026, da hans klub indtil da vil være Bournemouth.

Han har selv udelukket muligheden for at blive udlejet til Valencia, der til gengæld føler sig noget forundrede over, hvordan tingene har udspillet sig i denne transfersaga.

Mamardashvili har bag lukkede døre givet udtryk for, at han kun ville forlade Valencia, hvis det var til fordel for en større klub. Ellers ville han blive, hvor han var.

I stedet har han nu valgt at tilbringe de næste to sæsoner hos Bournemouth, som i den forgangne sæson sluttede som nummer 12 i Premier League med 15 point op til de europæiske kvalifikationspladser.

Et skifte, som Valencia ikke er imponeret af, lyder det. Derfor vil man presse Liverpool til en større overgangssum.

Liverpool undersøger i øjeblikket muligheden for at lade Bournemouth købe Mamardashvili i første omgang.

Liverpool og Bournemouth vil herefter indgå en aftale, og det kan betyde, at Bournemouth også selv kan få penge ud af aftalen.

Læs også: Ny melding: Liverpool forhandler med stjerne

Fire parter i form af Valencia, Liverpool, Bournemouth og spillerens agent arbejder i øjeblikket på at få et skifte til at blive en kendsgerning.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce