Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

'Forbudt håndtegn': UEFA indleder undersøgelse

Af Emil Plovgaard
03.07.2024 Kl. 12:15

UEFA har iværksat en undersøgelse mod den tyrkiske landsholdsspiller Merih Demiral.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Det skyldes upassende opførsel, efter at Demirah mistænkes for at have gjort brug af et forbudt håndtegn associeret med en ultranationalistisk gruppering, lyder det.

Demirah scorede begge mål, da Tyrkiet tirsdag besejrede Østrig med 2-1 for at sikre sig avancement til kvartfinalen.

Efter det andet mål lod det til, at Demiral kastede et håndtegn, der er associeret med den tyrkiske ultranationalistiske gruppering Ulku Ocaklari, der også er kendt som De Grå Ulve.

UEFA har onsdag bekræftet, at man har sat en efterforsker på sagen. Det fremgår dog ikke, hvad en eventuel konsekvens vil være.

Tyrkiets næste kamp er mod Holland i Berlin på lørdag.

Artiklen fortsætter under billedet …

Det er dette håndtegn, som tyrkiske Merih Demiral nu risikerer at blive sanktioneret for. Foto: Ronny HARTMANN / AFP / ALTERNATE CROP

Demiral har tidligere fået en reprimande, da han var en af de i alt 16 tyrkiske landsholdsspiller, der gjorde militær salut i 2019, hvor landet var involveret i en militær offensiv i Syrien.

Organisationen De Grå Ulve er blevet bandlyst i Frankrig, mens Østrig har forbudt brugen af håndtegnet.

Den tyske indenrigsminister, Nancy Faeser, har onsdag fordømt Demirals brug af håndtegnet.

– Symboler fra tyrkiske højreekstremister har ingen plads på vores stadioner.

– At bruge EM-slutrunden som platform for racisme er fuldstændig uacceptabelt. Vi forventer, at UEFA undersøger sagen og overvejer sanktioner, skriver Faeser på det sociale medie X.

Husk, at du sommeren igennem kan følge med i vores EM LIVEBLOG.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce