Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forhandlinger i gang: Andreas Christensen tæt på skifte

Af Emil Plovgaard
22.04.2025 Kl. 21:25

Andreas Christensen forlader med stor sandsynlighed FC Barcelona til sommer.

Annonce

Den danske forsvarskrumtap skiftede til den catalanske storklub på en fri transfer i sommeren 2022, efter at han senest havde været hos Chelsea.

Opholdet i den catalanske hovedstad har været plaget af mange skader, og han har i nærmest hele denne sæson ikke været tilgængelig til spilletid.

Brentford øjner europæisk plads
Brentford øjner europæisk plads
Unmute
 
00:00
/
00:42
LIVE

Derfor virker et skifte til sommer oplagt, ligesom FC Barcelona også kan sikre sig en ‘ren’ fortjeneste ved at sælge danskeren, og det vil lette trykket i klubbens regnskabsbog.

Ifølge den catalanske sportsavis SPORT kan Andreas Christensens kommende skifte vække opsigt rundt om i verdenen.

Således skriver avisen, at Cristiano Ronaldos klub, Al-Nassr, skulle være klar med en kontrakt til danskeren.

Ikke kun Andreas Christensen

I det hele taget er klubberne fra Saudi-Arabien klar til at gå ombord i Barcelonas trup. Al-Hilal og Al-Ittihad har, foruden Al-Nassr, udpeget sig en række af holdets stjerner.

Det er nemlig ikke kun Andreas Christensen, der er på blokken hos klubberne i oliestaten. Raphinha er det helt store transfermål, og Saudi-Arabien lugter blod, eftersom kontraktforhandlingerne er gået i stå.

Barcelona anser brasilianeren som et værdifuld medlem af førsteholdstruppen, men vil ikke imødekomme spillernes store lønkrav. Omvendt skulle Al-Hilal være klar til at tilbyde ham den tredobbelte løn.

Al-Nassr spurgte i første omgang ind til muligheden for at hente Jules Koundé og Ronald Araujo, men her fik klubben klar besked med en soleklar afvisning.

Derfor rettede fokus sig i stedet mod Andreas Christensen, som FC Barcelona gerne vil af med til sommer.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Andreas Christensen kan ryge til Saudi-Arabien.
Andreas Christensen and Katrine Friis attend the fifth day of the Conde de Godó Trophy, April 18, 2025, in Barcelona (Catalonia, Spain). TROPHY David Oller / Europa Press 04/18/2025 (Europa Press via AP)

Avisen hævder, at der allerede har været gang i forhandlingerne mellem klubberne fra Saudi-Arabien og den sportslige afdeling i FC Barcelona.

Det menes, at tilbuddene kan nå store summer, både hvad angår overgangssum og lønninger.

Derudover har Al-Ittihad vist interesse for hollandske Frenkie de Jong. Efter længere tid uvished har hans situation stabiliseret sig, og han ventes at skrive under på en ny kontrakt med Hansi Flicks mandskab.

Sårbarhed kan blive udnyttet

Der er ingen tvivl om, at Saudi-Arabien er klar til at spendere store summer, og FC Barcelona står muligvis i en økonomisk sårbar situation trods klubbens store sportslige ambitioner.

Tilbud om det tredobbelte i løn og store beløb ind i den slunkne klubkasse kan virke fristende, men hvis Blaugrana vil forblive en del af toppen, vil det være en direkte modsætning at svække Flicks projekt.

Du finder de seneste transferrygter her.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce