Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forhandlinger i gang: United vil hente Bundesliga-duo til 1,2 milliarder

Af Emil Plovgaard
21.03.2025 Kl. 11:42

Den nye manager hos Manchester United, Rúben Amorim, forbereder sig på et stort transfervindue på Old Trafford.

Her har han blandt andet rettet blikket mod Bundesligaen.

LÆS OGSÅ: Rasmus Højlund-chok: Uniteds beslutning vækker opsigt

Efter en svær sæson i Premier League, hvor United lige nu er at finde på 13.-paldsen, er Amorim fast indstillet på at genopbygge truppen med friske forsyninger udefra.

Ifølge en ny melding fra Florian Plettenberg, der er journalist på tyske Sky Sport, har den portugisiske taktiker lagt sig fast på tre store signings fra Tysklands bedste række.

Det primære mål for United er RB Leipzigs midtbanemaestro Xavi Simons. Det 20-årige hollandske stortalent har længe været på Uniteds radar, og hans alsidighed på midtbanen gør ham til en passende tilføjelse til Amorims dynamiske system.

Selvom han vil være en dyr tilgang, hvor Leipzig forlanger i omegnen af 600 millioner kroner, er Uniteds interesse ikke svundet ind.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Foto: EPA/FILIP SINGER

Plettenberg bekræfter, at jagten fortsat er i gang via sin X-konto:

– Jeg kan forstå, at Manchester United stadig viser interesse for Xavi. Klubben har aldrig mistet sit fokus på ham, skriver Plettenberg på X.

Sammen med Simons er Amorim også på udkig efter en ny angriber. Her nævnes to kandidater fra Bundesligaen i form af Benjamin Sesko fra RB Leipzig og Eintracht Frankfurts Hugo Ekitike.

Sesko har været i fin form med 17 mål i 35 kampe i denne sæson, og han er at regne som en klinisk angriber med tilnavnet The Beast.

På den anden fløj findes Ekitike, der bringer en anderledes profil. Han er en mere teknisk offensivspiller med fornemme bevægelser og øje for målet, der bevises ved hans 19 mål i 38 kampe i denne sæson.

Begge angribere vurderes til 600 millioner kroner, og det betyder, at United skal punge op med 1,2 milliarder kroner for Simons og en af de to angribere.

– Manchester United kigger på at forstærke angrebet til sommer, og klubben scouter intensivt hele markedet. Forhandlingerne er allerede i gang, skriver Plettenberg videre.

Seneste nyt

Annonce
Annonce