Forlader Chelsea: Skifter til Tottenham
Meget tyder på, at Tottenham har nået at handle hos Premier League-konkurrenterne fra Chelsea inden transfervinduets lukning.
I al fald melder transferjournalisten Fabrizio Romano, at en spiller tager turen fra Stamford Bridge til Tottenham Hotspur Stadium.
Det drejer sig om Reiss-Alexander Russell-Denny.
– Englands U19-landsholdsspiller Reiss Russell Denney forlader Chelsea og skifter til Tottenham med den formelle bekræfter, der følger tirsdag, lyder det fra Fabrizio Romano på det sociale medie X.
Reiss-Alexander Russell-Denny har været mere eller mindre fast mand på Chelseas U21-mandskab, hvor han senest var i aktion den 24. januar. Her fik han således syv minutter i holdets 2-0-nederlag til Southampton U21.
18-årige Reiss-Alexander Russell-Denny er i denne sæson noteret for ni kampe for Chelsea U21. Han har scoret tre mål. I den forgange sæson spillede han otte kampe for The Blues’ U21-hold.
Læs også: Afvist: Premier League-klub sendte stort bud på dansker
Både Chelsea og Tottenham skal snart i aktion igen.
For Chelsea venter et FA Cup-møde med Brighton, mens Tottenham først skal i aktion i Carabao Cuppen. Her møder Spurs således Liverpool i turneringens semifinale.
Forud for den kamp har Tottenham er godt udgangspunkt. Den første semifinale, der blev spillet på Tottenham Hotspur Stadium, vandt Ange Postecoglous mandskab således med 1-0.