Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forlod United i sommer: Nu forklarer han hvorfor

Af Emil Plovgaard
22.10.2024 Kl. 15:19

I sommer ansatte Manchester United den tidligere angriber i klubben Ruud van Nistelrooy som ny assistenttræner. Go Ahead Eagles’ cheftræner, René Hake, blev også hentet ind.

Duoen blev tilknyttet klubben på kontrakter, der løber frem til 2026, efter at både Mitchell van der Gaag og Benni McCarthy havde forladt klubben.

Læs også: Ikke kun PSG: To nye bejlere til Rashford

Steve McClaren fulgte siden efter, mens Darren Fletcher blev i sin rolle hos Manchester United.

Nu forklarer van der Gaag selv, hvad der førte til afskeden.

– Hvad der skete? Tja, ikke så meget. Min ambition er at blive cheftræner igen, efter at have været førsteassistent først hos Ajax og siden hos Manchester United. 

– Det er stort at være assistent, men på et tidspunkt er man også nødt til at følge sine egne ambitioner igen.

– Det var to gode år (i Premier League, red.), for man arbejder virkelig i toppen af pyramiden. Og jeg taler ikke kun om United, men samlet om hele rækken.

– Normalvist ser man Premier League på TV. Nu var jeg selv i centrum. Når man kigger på den taktiske variation for at benytte en træner-jargon; den er i top i Premier League. Det var en nydelse.

Ten Hag er kommet under pres hos De Røde Djævle efter en sløj start på sæsonen.

– Man kan se med INEOS, at de er på bølgelængde med Ten Hag og vover at kigge fremad. Men i hele den proces er der nødt til at komme resultater på bordet. I den henseende er det godt at vinde mod Brentford i sidste weekend.

Læs også: Tidligere stjerneangriber debuterer i helt ny sportsgren

– Hvis det var et nemt job, kunne alle stå i spidsen for Manchester United. Siden afskeden med Sir Alex Ferguson, har der været op- og nedture. Den gode ting ved Erik ten Hag er, at han altid kigger fremad og bevæger sig frem. Man kan ikke kontrollere resten, siger van der Gaag i et interview med hollandske NOS.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce