
Forskellige odds specials på England & PL spillerne under VM
Det begynder virkelig at nærme sig. VM 2018 er lige for døren, og England kom i den grad i VM stemning med Marcus Rashfords fantomspark, da han bragte England på 1-0 mod Costa Rica i den sidste træningskamp forud for VM.
England er altid håbefulde forud for VM, selvom man efterhånden skal mange år tilbage, for at finde den seneste succes, som England har haft ved en VM slutrunde. Slutrunden bliver også den første af mange, hvor Wayne Rooney ikke længere er med, og han har dermed overladt anførerbindet til mål-farlige Harry Kane.
Harry Kane er bl.a. en af de spillere vi vil kigge på i denne artikel, og vi ser naturligvis på, hvilke odds der er på, at Kane bliver topscorer ved VM.
Der er nemlig rigtig mange spillere med fra Premier League ved den kommende VM slutrunde, og tager man et kig på det engelske landshold, så er det lutter engelske spillere der figurerer på landstræner Gareth Southgates liste over spillere, der er udtaget til VM.
Kan Kane blive topscorer ved VM?
Harry Kane blev snydt på målstregen af en fantastisk velspillende Mo Salah, der endte som Premier League topscorer. Det kunne måske være endt anderledes, hvis Harry Kane ikke var rendt ind i en skade, men sådan er fodbold.
Ved VM slutrunden har Harry Kane dog en ny chance for at ende øverst på skamlen over de spillere, der finder vej til nettet flest gange. På trods af Harry Kanes målfarlighed, så er der et rigtig højt odds på den britiske angriber fra Tottenham. Denne gang er det dog ikke Premier League odds men derimod VM odds.
Lige nu giver det 17.00 gange indsatsen igen hos bet365, hvis Harry Kane bliver topscorer ved VM, og det må alt andet lige skyldes, at England ikke er favoritter til at gå langt ved VM. I stedet er det spillere som Lionel Messi fra Argentina, Neymar fra Brasilien, Griezmann fra Frankrig og Timo Werner fra Tyskland, der er favoritter til at nappe denne titel.
Vi skal dog rigtig langt ned på listen for at finde den spiller fra England, som de mener er 2. favorit til at blive VM topscorer. Det er ingen ringere end Manchester Citys egen darling, Raheem Sterling, der står til odds 67.00 indsatsen igen.
Hvis tiltroen ikke er til, at Harry Kane kan blive den samlede topscorer ved VM, så tilbyder bet365 også et sjovt spil på hvilken Premier League spiller, der scorer flest mål. Her er Harry Kane delt favorit med Jesus til 7.00. Lukaku kommer dog lige efter med odds 8.00, mens Aguero giver odds 10.00.
Løber Salah med titlen igen, så giver han odds 17.00.
Turneringens bedste spiller fra Premier League?
Ser vi bort fra topscorer titlen, så skal turneringens bedste spiller naturligvis også kåres. Her er det noget overraskende ikke Messi der er favorit, men derimod hans tidligere holdkammerat Neymar til odds 9.00.
Kevin De Bruyne er den bedst rangerede Premier League spiller til odds 17.00, og vi skal altså et stykke ned på listen for at finde en engelsk landsholdsspiller. Her huserer Harry Kane på 16. pladsen, og der kan man score odds 34.00 på Kane.
Mo Salah var den alt overskyggende stjerne i Premier League i denne sæson, hvor han også tog sig af titlen som den bedste spiller. Gør han det for Egypten ved VM, så belønnes det med odds 67.00.