Først Alexander-Arnold: Nu vil Real Madrid kapre ny Liverpool-transfer
Mohamed Salahs fremtid afgjort: Skriver under med denne klub. Klik her for at læse hele historien!
Real Madrid har angiveligt haft held med at sikre sig Trent Alexander-Arnold forud for sommerens transfervindue.
Nu pønser den spanske hovedstadsklub på at sikre sig endnu en transfer, som Liverpool ellers havde udset sig.
Alexander-Arnold har kontraktudløb hos Liverpool ved sæsonens udgang, og han kan derfor skifte til Real Madrid på en fri transfer.
Det er noget af en skuffelse for The Reds, hvor flere ledende skikkelser tidligere havde vurderet den 26-årige back til at være små 900 millioner kroner værd.
Nu skal Liverpool sikre sig en erstatning, hvor Conor Bradley nok har brug for konkurrence på positionen.
Men først og fremmest jagter klubben midtstopper Dean Huijsen, der er på kontrakt hos Bournemouth.
19-årige Huijsen blev født i Holland, men voksede op i Spanien, som han repræsenterer på landsholdsniveau. I den netop overståede landsholdspause fik han da også sin landsholdsdebut, da Spanien mødte Holland i Nations League-kvartfinalen.
Onsdag kan den store spanske sportsavis AS så fortælle, at Real Madrid har kastet sig ind i kampen om den lovende midtstopper, der har imponeret i sin første Premier League-sæson på Andoni Iraolas mandskab.
Liverpool, Chelsea og Manchester United menes alle at vise interesse for Huijsen.
Artiklen fra AS om interessen fra Real Madrid blev delt på Instagram af Dean Huijsens far, Don, og det er ret sigende.
I løbet af landsholdspausen fortalte den 19-årige spanier, at han ikke foreløbigt tænker på, hvad der venter ham efter sæsonen.
– Det tænker jeg ikke på lige nu. Jeg tænker på at slutte sæsonen godt af, og det håber jeg, at jeg gør.
– Når tiden så kommer, må vi se. Det gør en stolt, at et så stort hold meldes interesseret i dig. Jeg vil fortsætte med at klø på og være ydmyg, sagde han ifølge Liverpool.com.
Samtidig forlyder det nu, at Mohamed Salahs fremtid er afgjort. Læs mere her.