Først stoppede én dansker: Så fik en anden debut
Den belgiske traditionsklub Anderlecht har i de senere år haft betydeligt dansk islæt.
I den seneste uge stoppede så først én dansker i klubben, inden en anden fik debut.
For onsdag blev det bekræftet, at Jesper Fredberg, der var sportdirektør i Anderlecht, stoppede i klubben.
Torsdag var der dog positivt dansk Anderlecht-nyt, da Mads Kikkenborg, målmanden, der kom til Anderlecht fra Lyngby i starten af året, endelig fik sin officielle debut for storklubben.
Læs også: Amorim til United: Nu reagerer Thomas Frank
Men ikke nok med det.
For i Kikkenborgs debut-kamp, pokalmødet med Tubize-Braine, var blev der også scoret et dansk hattrick.
For landsholdsprofilen Kasper Dolberg kom på tavlen hele tre gange i opgøret – efter 65, 66 og 86 minutter. Det selvom Dolberg først blev skiftet ind efter 59 minutter.
Anderlechts første mål blev også scoret af en dansker, nemlig Anders Dreyer, der scorede på straffe.
Kampen endte med 4-0 til Anderlecht, og Mads Kikkenborg kunne derfor notere sig for et rent bur i debuten.