Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Første signing på plads: Liverpool henter Premier League-stjerne

Af Emil Plovgaard
30.03.2025 Kl. 19:03
Christian Eriksen

Eriksen erstattes: Dansk stjerne tæt på skifte til Manchester United. Klik her for at læse hele historien!

Hos Liverpool er der allerede nu en følelse af, at man har sikret sig sommerens første signing.

Klubben forbereder sig allerede nu på sommerens transfervindue efter en sæson, hvor alt tyder på, at man bliver engelsk mester.

Selvom man har domineret i denne Premier League-sæson, er der flere områder af banen, der trænger til en forstærkning til den længere banen.

Der hersker uvished om fremtiden hos stjerner som Mohamed Salah, Virgil van Dijk og Trent Alexander-Arnold, der alle kan forlade klubben kvit og frit den 30. juni.

Desuden har Andy Robertson haft svært ved at opfylde forventningerne i denne sæson, og det betyder, at klubben er begyndt at kigge sig om efter en afløser for skotten, hvis kontrakt udløber i sommeren 2026.

Hvad angår en erstatning for Robertson, har Bournemouth-stjernen Milos Kerkez været nævnt som en potentiel løsning.

Klubbens sportsdirektør, Richard Hughes, bragte Kerkez til Premier League, da det var ham, som hentede ham til The Cherries i sin tid.

En konklusion nærmer sig efterhånden, skriver The Sun ifølge Teamtalk, der kan berette, at Liverpool føler sig sikre på, at handlen allerede nu er i hus.

Liverpool har vundet kampen om Kerkez, der ellers også har været rygtet til Manchester United.

Meldingen kommer ovenpå forlydender fra Liverpool-mediet Anfield Index, som forleden kunne fortælle, at Kerkez har bedt om et skifte væk fra Bournemouth, og at han ville være villig til at vælge Liverpool som sit næste skridt i karrieren.

Muligheden for at blive fast kollega med landsholdskammeraten Dominik Szoboszlai, som han kender fra det ungarske landshold, skulle efter sigende være noget af det, der trækker i Kerkez.

En potentiel overgangssum lyder efter sigende på 452 millioner kroner, og skulle det ske, vil han således blive den dyreste venstre back i Liverpools historie.

For forsvarsspillere gælder det, at Virgil van Dijk kun vil være dyrere, efter at hollænderen skiftede Southampton ud med Liverpool i 2018 for omtrent 632 millioner kroner.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce