Forudsiger Harry Kane-retur: 'Manchester United bliver hans næste destination'
I den forgangne sommer byttede Harry Kane Premier League ud med Bundesliga, da han tog springet fra Tottenham til Bayern München.
Men den engelske landsholdsstjerne kan inden længe vende tilbage til Englands bedste række.
Sådan lyder vurderingen fra West Ham-legenden Kevin Nolan.
– Jeg kan helt bestemt se ham tilbage i Premier League.
LÆS OGSÅ:
Karakterbog: Streg i regningen for Liverpool – spiller skadet i sejr
Fyret i Bayern München: Her er Thomas Tuchels drømmedestination
Avis: Han spiller sin sidste kamp for Arsenal på lørdag
– Jeg tror ikke, at Tottenham nogensinde ville have solgt ham til Manchester United, men hvis han skiftede til Bayern München, ville det dermed blive nemmere for ham at komme tilbage fra Tyskland, og jeg tror, Manchester United bliver hans næste destination.
– Jeg tror, de (Bayern, red.) gerne vil have deres penge tilbage. Selvfølgelig er han det værd. 20+ mål hver sæson, og det formåede han også hos Tottenham.
– Realistisk set, er Manchester United så lige så gode som Tottenham? Jeg tror, han vil bringe en helt ny aura til dem, så snart han smider trøjen over hovedet.
– Men jeg tror, at Manchester United bliver det næste, siger Nolan i et interview med talkSPORT.
Tottenham har en klausul i Kanes kontrakt med Bayern München, som gør, at man kan matche de bud, der måtte være på den engelske angriber.
Det er blevet til 33 mål i 33 kampe for Harry Kane i hans tid hos Bayern München. Det kan dog ende med, at den tidligere Tottenham-stjerne ikke vinder et trofæ i indeværende sæson.
Klubben er røget ud af den tyske pokalturnering til Saarbrücken fra 3. Bundesliga, mens klubben ligger nummer to i Bundesligaen med 10 point op til Bayer Leverkusen.
I midtugen gik den tyske storklub dog videre til Champions Leagues kvartfinale med en samlet 3-1-sejr over Lazio.
Harry Kane spillede hos Tottenham i knap 20 år i perioden fra 2004 til 2023. Det blev til 213 mål i 317 Premier League-kampe.