Forventede startopstillinger: Danmark – Spanien
Der venter en af de sværeste kampe for Danmark i mange år på dansk grund.
Europamestrene fra Spanien kommer på besøg i Parken fredag aften, hvor der skal spilles om førstepladsen i Nations League-puljen.
Læs også: Christian Eriksen kommenterer på Amorim-ansættelse
Danmark er aktuelt på andenpladsen med syv point, mens Spanien er etter med ti point.
I sidste måned tabte Danmark med 1-0 i Murcia mod spanierne. En sejr i Parken vil dermed give Brian Riemers mandskab muligheden for at snuppe førstepladsen inden sidste gruppekamp.
Til fredagens opgør må den nye landstræner se bort fra blandt andre Andreas Christensen, Rasmus Nissen Kristensen og Joakim Mæhle.
Til gengæld kan han glæde sig over, at især Morten Hjulmand, Mikkel Damsgaard og Kasper Dolberg har vist rigtig god form på det seneste.
Hos Spanien er Luis de la Fuente uden det unge stjerneskud Lamine Yamal. Barcelona-spilleren er blevet skadet og er ikke udtaget til kampen.
Langtidsskadede Rodri og Dani Carvajal er naturligvis også stadig utilgængelige for den spanske landstræner.
Herunder giver vi vores bud på, hvordan startopstillingerne til opgøret kommer til at se ud.
Danmark (3-4-2-1): Schmeichel; Andersen, Vestergaard, Nelsson; Bah, Højbjerg, Hjulmand, Kristiansen; Isaksen, Eriksen; Dolberg
Spanien (4-2-3-1): Raya; Porro, Vivian, Laporte, Cucurella; Pedri, Ruiz; Oyarzabal, Olmo, Williams; Morata
Der er kampstart klokken 20.45, og fra klokken 20.00 er der optakt på TV 2.