Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forventede startopstillinger: EM-finalen

Af Emil Plovgaard
13.07.2024 Kl. 21:00

England kan søndag snuppe sin første EM-titel nogensinde.

Men Spanien yder hård modstand i finalen, der bliver spillet på det olympiske stadion i Berlin.

Spanierne har været det bedst spillende mandskab ved EM-slutrunden hidtil, mens englænderne formentlig har det mest talentfulde hold at råde over.

Nogle af kvaliteterne er begyndt at skinne igennem her mod afslutningen af turneringen.

Store stjerner, såsom Harry Kane, har dog været udsat for heftig kritik, og der har været flere opfordringer om, at Englands landstræner, Gareth Southgate, nu må droppe ham.

Det er dog svært at forestille sig, for Kane blev trods alt topscorer i Bundesligaen med sine 36 mål for Bayern München i den forgangne sæson.

Jesus Navas gjorde det godt i semifinalen mod Frankrig, men han forventes at blive afløst af den normale starter, Dani Carvajal, der afsonede karantæne i semifinalen og derfor ikke var med.

Robin le Normand var heller ikke med i semifinalen tidligere på ugen, og der kan spekuleres i, om Real Madrids Nacho kommer ind i stedet for. Heller ikke det synes dog at være tilfældet.

England beholder – efter alt at dømme – som minimum 10 af de spillere, der startede inde mod Holland i semifinalen. Der er dog tvivl om, hvorvidt Kieran Trippier er kampdygtig, efter at han blev udskiftet i pausen mod Oranje.

En oplagt afløser synes at være Luke Shaw, der har kæmpet sig klar til kamp i løbet af slutrunden.

Spanien: Unai Simon – Carvajal, Le Normand, Laporte, Cucurella – Rodri, Fabian Ruiz, Olmo – Yamal, Morata, Williams.

England: Pickford – Walker, Stones, Guehi, Shaw – Mainoo, Rice – Saka, Foden, Bellingham, Kane.

Der er kampstart søndag klokken 21. Kampen vises på DR1 og TV 2.

HUSK, at du også kan følge med i vores EM LIVEBLOG.

Forud for finalen er Spanien blevet gjort til forhåndsfavoritter af bookmakerne.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce