Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forventede startopstillinger: Manchester United - Liverpool

Af Morten Bruun Jørgensen
31.08.2024 Kl. 22:00

Så er der dømt storkamp i Premier League. Manchester United tager imod Liverpool på Old Trafford i Englands største opgør.

Klokken 17.00 bliver der fløjtet op til kamp i Manchester, men allerede forinden er spillet uden for grønsværen begyndt.

Erik ten Hag har således sendt lidt af en stikpille afsted til Arne Slot.

For hjemmeholdet er det en kamp, hvor hverken Rasmus Højlund, Mason Mount, Luke Shaw, Tyrell Malacia, Victor Lindelöf eller Leny Yoro kan komme i aktion grundet skader.

Det svækker Erik ten Hags mandskab, der dog har fået tilføjet flere nye spillere i sommerens transfervindue. Endnu er det dog for tidligt for Manuel Ugarte til at blive sendt på banen, da han ikke er blevet registreret i tide.

Liverpool er startet sæsonen med to sejre, og spillet på banen har set godt ud for Arne Slots mandskab.

Den hollandske cheftræner kan samtidig også glæde sig over skadesituationen. Kun Curtis Jones er tvivlsom, mens nyindkøbte Federico Chiesa ikke ventes at komme i aktion allerede.

Herunder kan du se vores bud på startopstillingerne til opgøret.

Manchester United (4-2-3-1): Onana; Mazraoui, Maguire, Martinez, Dalot; Casemiro, Mainoo; Garnacho, Fernandes, Rashford; Zirkzee

Liverpool (4-2-3-1): Alisson; Alexander-Arnold, Konaté, van Dijk, Robertson; Gravenberch, Mac Allister; Salah, Szoboszlai, Diaz; Jota

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce