Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Forventede startopstillinger: Sporting – Manchester City

Af Morten Jørgensen
04.11.2024 Kl. 21:48

Der venter en imødeset kamp tirsdag aften i Champions League, hvor Sporting og Manchester City tørner sammen. 

For det portugisiske mandskab har Rúben Amorim i spidsen for næstsidste gang, inden han tiltræder hos Manchester United. 

Læs også: Amorim med indrømmelse om Manchester City

Samtidig har Sporting fået en perfekt start på sæsonen i Portugal med ti sejre i ti kampe og en målscore på 35-3. I Champions League er det også gået rigtig godt med syv point efter tre kampe

Det er samme antal point som tirsdagens modstander fra Manchester City, som er ramt af en række skader. 

Mandag florerede der et klip på sociale medie, hvor Erling Haaland gik i græsset. Selvom nordmanden ømmede sig, synes der ikke at være noget galt med stjerneangriberen. 

Alligevel er Pep Guardiolas mandskab ramt af en række udfordringer. Både Kevin De Bruyne, Oscar Bobb, Rúben Dias, Jack Grealish og Rodri er ude. 

Derudover er der lige nu tvivl om både John Stones, Nathan Aké, Manuel Akanji og brasilianske Savinho. 

Hos Sporting er problemerne færre. Kun Nuno Santos og Eduardo Quaresma er utilgængelige. Til gengæld er Goncalo Inacio tvivlsom. 

Herunder får du vores bud på startopstillingerne. 

Sporting (3-4-3): Israel; Debast, Diomande, Inacio; Quenda, Hjulmand, Morita, Araujo; Trincao, Gyökeres, Goncalves

Manchester City (4-3-3): Ortega; Lewis, Stones, Akanji, Gvardiol; Foden, Kovacic, Gündogan; Silva, Haaland, Nunes

Der er kampstart mellem Sporting og Manchester City klokken 21.00 og kampen kan ses på TV3 Sport og Viaplay. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce