Fredberg bekræfter dialog med DBU
Torsdag blev det bekræftet, at Brian Riemer fremover skal stå i spidsen for det danske landshold.
Riemer blev præsenteret på en aftale, der løber frem til og med VM i 2026.
Dermed blev måneders spekulationer om, hvem der skulle blive Danmarks næste landstræner endegyldigt afsluttet.
Læs også: DBU foretrak én særlig ting ved ny landstræner
Brian Riemer blev tilbage i september fyret i belgiske Anderlecht.
Dermed har han arbejdet særdeles tæt sammen med Jesper Fredberg, der er sportsdirektør i den belgiske storklub. Og Fredbergs kendskab til Riemer har da også været interessant for DBU forud for ansættelsen.
For Fredberg og Peter Møller har været i dialog om Riemer, bekræfter førstnævnte.
– Jeg har snakket med Peter Møller, inden Brian blev præsenteret, og vi havde en god snak omkring tingene, siger Jesper Fredberg således til Campo.
Brian Riemers første opgave i spidsen for det danske landshold venter i november. Her tager Danmark imod europamestrene fra Spanien i Parken.