Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

'Fremragende': Lindstrøm får drømmedebut for Everton

Af Emil Plovgaard
03.08.2024 Kl. 18:25

Everton slog lørdag Preston med 3-0 i en træningskamp efter mål fra Dominic Calvert-Lewin, Jake O’Brien og ikke mindst danske Jesper Lindstrøm.

Det var uofficiel debut for Lindstrøm, der kunne hilse på en anden dansker i form af Prestons Mads Frøkjær-Jensen.

Læs også: Tottenham har kig på engelsk målsluger

Lindstrøm fik dermed en sand drømmedebut for The Toffees, hvor han viste sit værd med et ægte frisparksdrøn. Se målet nederst i artiklen.

Derudover var der også optræk til flere mål fra danskeren.

Hos lokalmediet Liverpool World scorer Lindstrøm 7 ud af 10 med følgende bedømmelse.

– Viste glimt af sin kvalitet i første halvleg, inden han trykkede stærkt af og han er nok skuffet over, at han ikke scorede.

– Et indlæg ind i feltet ville byde på Evertons anden scoring, inden han bragede et overdådigt frisparksmål ind i sin debut.

– Det var hans sidste handling, da han blev skiftet ud kort efter, skriver mediet.

Noget mere rundhåndet er konkurrenterne fra Liverpool Echo.

Her får Lindstrøm 8 ud af 10.

– Han gjorde en spektakulær entré på den engelske fodboldscene med et forrygende debutmål, da han krøllede et frispark op i højre hjørne, skriver avisen og kalder derudover hans generelle præstation for ‘fremragende’.

Læs også: Missionen slog fejl: Manchester United ville hente landsholdsspiller

Everton har en enkelt træningskamp tilbage, inden Premier League-sæsonen begynder 17. august med en kamp mod Brighton. Næste lørdag møder man således italienske AS Roma.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce