Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Frenkie de Jong i vildt skifte?

Af Emil Plovgaard
01.02.2025 Kl. 18:06

Den hollandske midtbanestjerne Frenkie de Jong, der er på kontrakt hos FC Barcelona, sættes nu i forbindelse med et opsigtsvækkende skifte.

Det skriver det spanske medie Relevo.

LÆS OGSÅ: Nu slutter mareridt: United-flop tæt på exit

De Jong, der ad flere gange har været rygtet til Premier League og i særdeleshed Manchester United, har nu en kraftig bejler.

Det er dog ikke en bejler på europæisk grund. Men interessen fra Al-Ittihad fra Saudi-Arabien er reel, skriver førnævnte medie.

Manden, der står bag jagten på Frenkie de Jong, er Ramon Plames, som også arbejdede hårdt for at hente ham til FC Barcelona i 2019. I samme transfervindue ankom Pedri desuden til klubben.

Nu er Planes så sportsdirektør hos Al-Ittihad, og han er opsat på at blive genforenet med De Jong, lyder det i meldingen.

Al-Ittihad har allerede formået at hente en spiller i FC Barcelona takket være Planes’ relationer. Således skiftede Unai Hernandez til klubben fra Saudi-Arabien inden transfervinduet lukkede i går, fredag.

Det er især pengene, der lokker i forbindelse med et skifte til Saudi-Arabien. Ifølge Capology tjener hollænderen dog i forvejen 142 millioner kroner om året hos FC Barcelona.

Som 27-årig må De Jong overveje, om det sportslige parameter stadig skal vægtes højest. 21-årige Jhon Duran lod sig dog ikke påvirke af, at den saudiske række endnu ikke er på højde med nogle af Europas bedste ligaer. Colombianeren foretog fredag et skifte fra Aston Villa til Al-Nassr.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce