Frikøbsklausul afsløret: Liverpool vil hente Leverkusen-stjerne
Liverpool kan gå på indkøb hos de potentielle tyske mestre i det kommende transfervindue til sommer.
Det kører for Bayer Leverkusen i denne Bundesliga-sæson.
Xabi Alonsos mandskab ligger nummer 1 med 64 point efter 24 kampe og har slet ikke tabt en eneste kamp i indeværende sæson.
Der er 11 point ned til Bayern München med 10 runder tilbage af denne Bundesliga-sæson.
LÆS OGSÅ:
Afsløring: Tottenham bød på Liverpool-spiller i januar
Medie: Derfor vil Alonso ikke til Liverpool
Rio Ferdinand: Han burde ikke være hos Manchester United
Men til sommer kan det blive svært for de potentielle tyske mestre at holde på alle mand.
Xabi Alonso er eftertragtet, og det er Jeremie Frimpong også.
Sidstnævnte har en frikøbsklausul i sin kontrakt, kan den tyske journalist journalist Florian Plettenberg fra Sky Sports fortælle.
Dermed kan hollænderen hentes for omkring 335 millioner kroner.
Liverpool har været sat i forbindelse med højrebacken på det seneste, og han har da også selv indrømmet, at han godt kunne se sig selv spille for Liverpool i fremtiden.
– Liverpool? En stor klub med historie. Det (et skifte, red.) ville være forrygende. Hvem ved, hvad fremtiden bringer, har Frimpong tidligere sagt i et interview med Ziggo Sport.
Frimpong, der er født i Amsterdam, har været i fremragende form i denne sæson, hvor han i 30 kampe har forsynet Leverkusen med 10 mål og samme antal oplæg.
Liverpool er dog ikke de eneste, der har snøren ude efter Frimpong, hvor også FC Bayern München skulle vise interesse.
The Reds indtager i øjeblikket førstepladsen i Premier League, og i weekenden venter der en drabelig duel mod Manchester City.