Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Frikøbsklausul på 7,5 milliarder: United jagter Barcelona-stjerne

Af Emil Plovgaard
23.10.2024 Kl. 13:23

Manchester United og Chelsea lurer stadig på Ronald Araujo fra FC Barcelona.

Sådan lyder meldingen fra mediet CaughtOffside.

Læs også: Ingen tvivl: Thomas Frank over spansk stjernetræner

Uruguayaneren har kontrakt med klubben fra Camp Nou frem til sommeren 2026.

I kontrakten er der en frikøbsklausul på hele 7,5 milliarder kroner.

Araujo har endnu ikke spillet en kamp under Barcelona-cheftræner Hansi Flicks ledelse, og det skyldes en baglårsskade. Han forventes klar igen i slutningen af november.

Araujo har været en af de bærende spillere på Barcelonas mandskab i de senere år, og klubbens præsident, Joan Laporta, har åbent fortalt om, at han forsøger at holde på den 25-årige midtstopper trods interesse fra andre klubber.

Når næste sommers transfervindue begynder i 2025, vil der blot være et enkelt år tilbage af hans kontrakt med Barcelona, hvis der ikke er sket nogen udvikling inden da, og så vil de to Premier League-klubber igen forsøge at lægge en føler ud.

Harry Maguire er for tiden ude med en skade, og Victor Lindelöfs kontrakt med klubben nærmer sig en slutning, så klubbens bagkæde kan formentlig se helt anderledes ud fra den kommende sæson.

United brugte mere end 850 millioner kroner på defensive forstærkninger i sommerens transfervindue, hvor Leny Yoro, Matthijs de Ligt og Noussair Mazraoui blev hentet til klubben.

Indtil videre har investeringerne ikke kastet det store udbytte af sig. Yoro har endnu ikke optrådt i turneringsmæssig sammenhæng for De Røde Djævle, mens både De Ligt og Mazraoui har været med til klubbens dårligste start på en Premier League-sæson i 35 år.

Læs også: 336 millioner kroner: United klar til at sikre januarsigning

En 2-1-sejr mod Brentford i weekenden lettede dog presset på Erik ten Hags skuldre, og klubben klatrede med de tre point op på en 11.-plads i Premier League-tabellen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce