Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Frikøbsklausul på 450 millioner kroner: Newcastle klar med stort bud

Af Emil Plovgaard
08.04.2023 Kl. 15:49
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Newcastle befinder sig i øjeblikket i en stærk position til at kunne slutte i top-fire i Premier League, der vil give adgang til det forjættede land: Champions League.

Annonce

Det stiller unægteligt klubben i en noget stærkere position, når der til sommer skal forsøges at lokkes nye spillere til.

Foruden et renomméboost, kan klubben også stille sig mærkbart bedre, hvad angår det økonomiske aspekt.

LÆS OGSÅ: Erik ten Hag med opdatering på Marcus Rashford

Ifølge en nylig artikel hos det portugisiske medie Record, så er Newcastle angiveligt interesseret i Sportings defensive midtbanespiller Manuel Ugarte.

Premier League-klubben fra det nordøstlige England er iblandt en række klubber, der er lune på idéen om at hente Sporting-spilleren til England. Også Tottenham meldes interesseret.

Selvom Ugarte har en frikøbsklausul på 60 millioner euro, svarende til 450 millioner kroner, så kan det sagtens tænkes, at den portugisiske storklub vil slippe ham for et noget lavere beløb.

Newcastle har sågar lovet spilleren, at man vil gerne komme med et officielt tilbud til sommer, melder mediet.

Newcastle bruger mange penge på nye spillere

Newcastle har brugt over en milliard kroner på nye spillere i indeværende sæson. Særligt skiller sig den svenske angriber Alexander Isak sig ud.

Han kostede nemlig hele 521 millioner kroner at bringe til St James’ Park, da han blev præsenteret 26. august sidste år.

Spillere som Anthony Gordon og Sven Botman har også opslugt en del penge hos den saudiskejede klub. De blev indkøbt for henholdsvis 339 millioner kroner og 275 millioner kroner.

Det er primært kapitalindsprøjtningen, som fulgte med fra Public Investment Fund i oktober 2021, der har gjort, at klubben har kunnet spendere så mange penge i løbet af de seneste transfervinduer.

Klubben har nemlig kun tjent penge på en enkelt afgang i løbet af denne sæson, og det var da man afskibede den tidligere Esbjerg-keeper Martin Dúbravka til Manchester United på en lejeaftale sidste sommer. En aftale, der angiveligt indbragte Eddie Howes mandskab 17 millioner kroner.

Med en så stor nettoudgift, skal man naturligvis også passe på med ikke at komme i klemme i forhold til Financial Fair Play (FFP), og her vil TV-pengene, kamp- og entréindtægter fra en turnering yderligere i den kommende sæson i form af Champions League naturligvis hjælpe i den rigtige retning.

Med de nye regler fra UEFA, der trådte i kraft i sommeren 2022 som følge af coronapandemien, må klubberne maksimalt tabe 446 millioner kroner i løbet af en tre-årig periode.

Lever Newcastle ikke op til det, risikerer man at komme i klemme, som man også så det hos Manchester City, der i begyndelsen af året blev sigtet for adskillige brud på FFP-reglerne.

LÆS OGSÅ: FCK-stjerne kan være på vej til Premier League

LÆS OGSÅ: Ham ønsker Chelsea-fansene som ny manager

Annonce

Annonce