Fyret i sidste uge: Sean Dyche i chokretur?
Sean Dyche kan være på vej tilbage til trænergerningen.
Så sent som i sidste uge fik han ellers sparket hos Everton blot få timer før klubbens kamp mod Peterborough United i FA Cuppen.
LÆS OGSÅ: Sidste chance? Jagter Alexander-Arnold før deadline
The Toffees vandt opgøret med 2-0 på Goodsion Park, og klubbens ledelse agerede hurtigt ved at udpege David Moyes som sin nye manager.
Skotten havde en succesfuld tid hos Everton i perioden fra 2002 til 2013, og siden er det blevet ophold til blandt andre Manchester United og West Ham.
Ifølge lokalavisen The Express and Star kan Sean Dyche være på vej til West Bromwich, hvor han er favorit til jobbet. Det skyldes, at forhandlingerne med den primære kandidat Raphael Wicky er brudt sammen.
Sean Dyche har endnu ikke udtalt sig om den pludselige afsked på Goodison Park.
Presset byggede sig op på den tidligere Burnley-boss, og særligt timingen gav anledning til løftede øjenbryn hos flere. Eksempelvis var fyringen med så kort varsel, at hans forord i kampprogrammet fortsat kunne læses til kampen mod Peterborough.
I The Rest is Football-podcasten udtaler Premier League-legenden Alan Shearer sig også om den besynderlige timing.
– Det var en bizar situation (timingen af fyringen, red.). Det er et virkelig sats fra Evertons side med den nuværende situation, de befinder sig i. Et massivt sats, lyder det fra Shearer.
West Bromwich er på jagt, efter at Carlos Corberan forlod klubben til fordel for La Liga-mandskabet Valencia ved juletid.
Den tidligere Huddersfield-boss tilsluttede sig The Baggies i efteråret 2022, og han vandt 10 ud af sine første 13 ligakampe.
LÆS OGSÅ: TRANSFER LIVE: Ny United-signing består lægetjek
Corberan førte i den forgangne sæson West Bromwich frem til playoffs om oprykning til Premier League.
I videoen i toppen af artiklen kan du høre Viaplay-ekspert Peter Kjær kommentere på Evertons pludselige afsked med Sean Dyche.