Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Fyring af Postecoglou koster kassen

Af Morten Jørgensen
10.02.2025 Kl. 12:42

Det kommer til at blive rigtig dyrt for Tottenham at fyre Ange Postecoglou, hvis det ender med at blive en realitet. 

Søndag aften røg Tottenham ud af den anden pokalturnering på få dage, da Aston Villa vandt 2-1 mod The Lilywhites i FA Cuppens fjerde runde.

Dermed har Tottenham nu blot vundet fem af de seneste 14 kampe på tværs af alle turneringer – og sejrene er kommet mod Elfsborg, Brentford, Hoffenheim, Liverpool og Tamworth. 

I Premier League er Tottenham helt nede som nummer 14 med blot 27 point efter 24 runder. Her er der mindst ti point op til en placering, der giver europæisk fodbold i næste sæson. 

Derfor ligner det en sæson, hvor London-klubben ikke kan nå meget andet end at vinde Europa League. Her er klubben blandt favoritterne sammen med Manchester United.

Men måske bliver det ikke med Ange Postecoglou ved roret, for den australske manager bliver nævnt som den mest fyringstruede manager i Premier League. 

Til gengæld vil det dog være rigtig dyrt for den engelske storklub at fyre ham. Ifølge Keith Wyness vil det koste over 100 millioner kroner at opsige samarbejdet med ham. 

I podcasten Inside Track fortæller han, at Postecoglou lige nu er 18 måneder inde i sin fireårige kontrakt med Tottenham, hvor han får omtrent 45 millioner kroner om året. 

Læs også: Jude Bellingham i vildt skifte til Premier League?

Derudover kan Tottenham også blive nødt til at købe en ny manager fri. Tiden vil vise, om bestyrelsesformand Daniel Levy er villig til at gøre det. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce