Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gallagher uenig i Chelsea-begrundelse

Af Morten Bruun Jørgensen
06.09.2024 Kl. 12:40

Conor Gallagher er fortid i Chelsea, og nu åbner han for første gang op om sin sidste tid i klubben. 

For den engelske landsholdsspiller blev i sommerens transfervindue solgt til Atlético Madrid efter en længere transfersaga. 

Læs også: Chelseas lønudgifter er under gennemsnittet

I Chelsea mente klubbens nye cheftræner, Enzo Maresca, ikke at Gallagher var dygtig nok teknisk til at begå sig i den nye spillestil. Det er Gallagher dog helt uenig i. 

– Det mener jeg personligt ikke er sandt, siger han til The Telegraph og uddyber. 

– Jeg synes, jeg spillede en god sæson sidste år. Du kunne se, at Pochettino brugte mig hver kamp og viste mig tillid. Fansene anerkendte, hvad jeg leverede på banen. 

– Jeg er meget taknemmelig for alt det og meget flad for fansenes støtte, og at Pochettino gav mig en platform, hvor jeg kunne vise den bedste version af mig selv i Chelsea. 

Gallagher havde kun ét år tilbage af sin kontrakt med Chelsea, og han fik i modsætning til mange andre spillere i klubben ikke tilbudt en lang aftale. 

Han er da heller ikke ked af, at han nu er fortid i Chelsea, selvom han er uenig i Marescas begrundelse. 

Derfor er det også kun positive ting, som Gallagher har at sige om The Blues, hvor han voksede op. 

– Jeg forlader Chelsea med specielle minder. Drømmen gik i opfyldelse. Jeg er meget heldig, siger englænderen. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce