Gary Neville afslører dobbeltliv
Gary Neville var i 19 år professionel fodboldspiller for Manchester Uniteds førstehold, og i den periode lavede han også andet end at spille fodbold.
For mens holdkammeraterne i Manchester United spillede poker for enorme summer penge, ville Gary Neville ikke deltage.
I stedet fordybede han sig i arkitektoniske tegninger, som skulle gøre ham i stand til at være produktiv og bygge en stor forretning.
Det lykkedes for englænderen, som nu står bag en virksomhed, der har 700 medarbejde, kan The Times fortælle ud fra et større interview med Gary Neville, som selv har kaldt det for et dobbeltliv.
For i tiden hos Manchester United skulle han holde det skjult for både Sir Alex Ferguson og managerens store netværk af spioner. Ferguson ville nemlig ikke have syntes godt om, at Neville foretog sig andre ting ved siden af fodbolden.
I et forsøg på at undslippe Fergusons ører og øjne valgte Neville derfor at satse på boliger i Bolton, hvor han sidenhen har solgt 21 af de 25 ejendomme, som han byggede.
– Jeg har stadig fire, og min mor bor i en af dem, fortæller Neville til The Times.
– Fodbold var alt for mig, men det var fuldstændig ulovligt at blive distraheret i United, og det ved man. Man måtte ikke blevet distraheret af noget.
– På det samme tidspunkt vidste jeg, at min fodboldkarriere en dag ville slutte, og jeg skulle lægge en plan for det.
Derfor stoppede Neville blandt andet med at spille golf, fordi det ikke var godt at gå i så mange timer, men også for at hellige sig hele sin fritid til sit store projekt.
Læs også: Kasper Hjulmand lander overraskende job
Projektet endte altså med at blive en stor succes, og Ferguson fik aldrig sat en stopper for det. I dag er det med til at sikre Neville et meget stabilt grundlag efter fodboldkarrieren, hvor han desuden også arbejder som fodboldekspert for Sky Sports.