Genforening med Ronaldo? Al Nassr vil handle i Manchester United
Cristiano Ronaldo kan muligvis blive genforenet med Alex Telles.
Det melder den spanske avis, AS.
Alex Telles er i øjeblikket udlejet fra Manchester United til Sevilla, og der er ikke inkluderet en købsoption eller købsobligation i aftalen mellem de to klubber.
Den brasilianske venstreback står dermed til at vende tilbage til Old Trafford, når sæsonen er færdig, men formentlig kun for en kort stund.
LÆS OGSÅ: Erik ten Hag forstår det ikke: "Det er sindssygt"
Ifølge flere engelske medier står Alex Telles til at blive én af mange spillere, der vil blive solgt i næste transfervindue, da Manchester United skal sælge ud for at kunne hente nye spillere til.
AS beretter nu, at Alex Telles har flere bejlere til sin underskrift, og det gælder blandt andet saudiske Al Nassr FC, hvor Cristiano Ronaldo spiller.
LÆS OGSÅ: 1,3 milliarder kroner: Disse 10 spillere skal Manchester United sælge
30-årige Alex Telles har kontraktudløb i 2024 og har ifølge Transfermarkt en markedsværdi på €12 millioner.
I 2020 blev han købt i FC Porto for €15 millioner og står noteret for 50 kampe for De Røde Djævle.
LÆS OGSÅ: Bud på over 500 millioner: Superagent arbejder på kæmpe PL-transfer