Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gigantiske forventninger til Højlund

Af Mikkel Wittorff Hollmann
26.12.2024 Kl. 06:18

Manchester United og Rasmus Højlund står foran en vigtig kamp, når holdet på Boxing Day møder Wolverhampton.

Kampen kommer efter en uge, hvor holdet fra Old Trafford tabte begge de kampe, de spillede.

Først var det Tottenham, der gav Rúben Amorims mandskab problemer, da de sendte dem ud af Carabao Cuppen. Efterfølgende var det så Bournemouth, der drog fra Old Trafford med en sejr på hele 3-0.

En bekymrende uge for Rúben Amorim, der til mødet med Bournemouth havde valgt, at det var Joshua Zirkzee, der skulle starte i Manchester Uniteds angreb. Dermed sendte han Rasmus Højlund, der ellers har scoret pænt med mål siden Amorims ankomst til Manchester, ud på bænken.

Lokalavisen Manchester Evening News har lavet en oversigt over de spillere, der blev hentet til Old Trafford i Erik ten Hags tid i klubben.

En af dem er Rasmus Højlund. Her vurderer mediet den præstation, den danske 9’er foreløbigt har leveret i Manchester United. Desuden melder Manchester Evening News om nogle meget store forventinger til Højlund.

– Højlund scorede 16 mål i alle turneringer i sin første sæson. United troede på, at han kunne blive en af de bedste angribere i verden, men det var klart, at han ikke var færdig med at udvikle sig.

– Højlund er kun 21 år, og at have ansvaret for at lede den forreste linje i den alder, er ikke rigtig fair. Han har alle kvaliteterne til at blive en langsigtet succes, men er stadig rå, lyder det fra Manchester Evening News.

Læs også: Dansker tilbudt fire gange så meget i løn

Efter mødet med Wolverhampton er det Newcastle, der venter for Manchester United. De to hold mødes på Old Trafford den 30. december.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce