Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gigantklub har kontaktet Liverpool-stjernes bror: Stiller særligt krav

Af Emil Plovgaard
17.10.2024 Kl. 21:05

Trent Alexander-Arnold er gået ind i det sidste år af sin kontrakt med Liverpool.

Parterne er tilsyneladende ikke i forhandlinger med hinanden om en ny kontrakt.

Læs også: Drømmer om Premier League: Leverkusen-stjerne tæt på transfer

Det har ført til rygter om, at den engelske landsholdsback inden længe kan være fortid hos The Reds.

En af de klubber, Alexander-Arnold sættes i forbindelse med er Real Madrid. Nu lyder det fra Cadena SER, at den spanske storklub har forhørt sig Liverpool-stjernens bror, Tyler, der samtidig fungerer som hans agent.

Han har fået besked på at informere klubben, såfremt Alexander-Arnold modtager et kontraktudspil fra Liverpool, hedder det sig.

Den 26-årige englænder kan frit forhandle med interesserede klubber rundt om i Europa fra årsskiftet.

Særligt Real Madrid meldes ude efter Alexander-Arnold som en langvarig erstatning til Dani Carvajal.

Oprindeligt havde Los Blancos planer om at hente Alexander-Arnold gratis næste sommer, men en skade til Carvajal betyder, at der er blevet sat skub i tingene, og at en transfer allerede til januar kan komme på tale.

Onsdag aften kunne den store spanske sportsavis MARCA berette om, at Liverpool allerede føler sig overbevist om, at Alexander-Arnold forlader klubben i sommeren 2025. 

Et skifte til Real Madrid vil gøre, at Alexander-Arnold og Jude Bellingham også kan pleje deres venskab i det spanske, som man ser det til landsholdssamlinger.

Alexander-Arnold er en af i alt tre Liverpool-stjerner, der endnu ikke har forlænget deres kontrakter trods kontraktudløb næste år.

Læs også: Ekspert begejstret: Ny regel prøves af

Det samme gælder for Mohamed Salah og Virgil van Dijk, hvis fremtid også må betegnes som værende uvisse.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce