Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

'Glemt' United-spiller på vej mod exit?

Af Emil Plovgaard
29.01.2025 Kl. 15:25

Tyrell Malacia tilbragte 500 dage på sidelinjen hos Manchester United, inden han vendte tilbage til grønsværen i december 2024.

Venstrebacken har optrådt syv gange for De Røde Djævle i indeværende sæson, herunder fem gange fra start.

LÆS OGSÅ: Manchester United ansætter guru

Han er ikke førstevalg under klubbens nye cheftræner, Rúben Amorim, og tidligere på måneden lød det, at der var en aftale på plads om, at han forlader klubben på en lejeaftale i denne måned.

Diario de Sevilla melder nu, at den 25-årige hollænder er blevet tilbudt til Real Betis, der er på udkig efter en ny venstre back.

La Liga-klubben har allerede hentet Antony i Manchester United på en lejeaftale fra resten af sæsonen, og nu kan klubben altså gafle endnu en United-spiller. I forbindelse med den afsluttende fase af forhandlingerne med Antony, blev Real Betis tilbudt Malacia, lyder meldingen.

Manchester United er af den overbevisning, at Real Betis ville være en god mulighed for hollænderen, der skal tilbage til sit gamle jeg.

Real Betis er nødt til at skille sig af med Iker Losada, Juanmi eller en anden spiller for at gøre plads til en ny signing.

Malacia er i øjeblikket derfor ikke tilgængelig for klubben fra Andalusien, og selv hvis han var, har han ikke overbevist Manuel Pellegrinis mandskab.

Diario de Sevilla skriver, at man ikke kan udelukke noget scenarie, og at Real Betis muligvis vender tilbage til Malacia, såfremt man ikke lykkes med at hente andre spillere, men det vurderes som værende usandsynligt lige nu.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce