Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Glippede United-skifte: Dumpede lægetjek to gange

Af Emil Plovgaard
22.07.2024 Kl. 15:54

Et drømmeskifte til Manchester United blev aldrig aktuelt.

Som følge af et lægetjek, der blev dumpet to gange, landede Toby Savin således aldrig en kontrakt hos Manchester United. Klubben forsøgte ellers at hente ham både denne vinter og sommer, forlyder det.

Læs også: Nye forhandlinger: United nærmer sig ny signing

Den 23-årige målmand dumpede sit lægetjek ikke bare én, men to gange, og så kollapsede aftalen, skriver Daily Mail.

Det var i januar, at Erik ten Hags mandskab var på udkig efter en ny tredjemålmand, da Nathan Bishop skrev under på en permanent aftale med Sunderland.

André Onana blev udpeget til det klare førstevalg mellem stængerne, da han skiftede til De Røde Djævle i sommeren 2023. Altay Bayindir blev senere hentet til klubben fra Fenerbahce som reservekeeper. Og reserve har tyrkeren i den grad været, for det er nemlig blot blevet til én optræden; FA Cup-kampen mod Newport County i starten af året.

Også Newcastle og Tottenham har haft Savin, der nu er skiftet til Shrewsbury Town, på radaren i en længere årrække.

Savin har døjet med en skulderskade, som gjorde, at hans spilletid blev stærkt begrænset i den forgangne sæson, hvor han var på lønningslisten hos Accrington Stanley.

Manchester United forsøgte at lande en aftale med Savin i vinter, men også denne sommer har klubben prøvet.

Endnu en gang var Savin dog ikke i stand til at bestå lægetjekket, og derfor kollapsede handlen igen i sidste måned.

Savin kunne dog imidlertid godt bestå lægetjekket hos Shrewsbury Town, som har udstyret ham med en toårig aftale.

– Toby har tiltrukket sig interesse fra større ligaer.

– Han er en spiller med en masse potentiale, og han har alle færdighederne til at blive en god målmand.

– Vores job er at sikre, at han bliver netop det, og at han bliver den bedste udgave af sig selv, fortalte Shrewsbury-manager Paul Hurst i forbindelse med præsentationen af Savin.

Læs også: 151 millioner: Manchester United byder på colombianer

I stedet valgte United at aktivere en option i 38-årige Tom Heatons kontrakt, så han også er at finde i klubben i den kommende sæson.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce