Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Godt nyt for Liverpool: Stjerne spiller ikke

Af Morten Jørgensen
15.10.2024 Kl. 15:25

Landsholdspauser har ofte været en kilde til frustration hos Liverpool. 

Ganske ofte har klubben spillet den tidligere lørdagskamp efter en landsholdstermin, men sådan er det ikke denne gang. 

Læs også: Klar tale: Håber ikke han bliver dansk landstræner

Faktisk har Liverpool fået den sene søndagskamp, hvor der venter et opgør på hjemmebane mod Chelsea. 

Og som om det ikke var nok af de positive nyheder for Liverpool, kan Arne Slot glæde sig over flere gode nyheder. 

For ifølge The Athletic bliver Mohamed Salah sparet, når Egypten i aften møder Mauretanien på udebane. 

Samtidig er Virgil van Dijk allerede tilbage hos Liverpool, da han ikke spillede mandagens landskamp mod Tyskland. Forsvarsstjernen afsonede nemlig karantæne efter et rødt kort mod Ungarn i sidste uge. 

Dermed har de to stjernespiller alt mulig grund til at være helt friske til weekendens opgør i Premier League. 

Samtidig er spillere som Trent Alexander-Arnold, Dominik Szoboszlai, Ryan Gravenberch og Ibrahima Konaté også færdige med deres landskampe i denne omgang. 

Derimod vender blandt andre Alexis Mac Allister, Luis Diaz og Darwin Nuñez først retur efter aftenens og nattens landskampe. 

Det synes sandsynligt, at alle spillere vil kunne træne sammen både fredag og lørdag. 

Forude venter et heftigt kampprogram for Liverpool. Efter kampen mod Chelsea skal The Reds møde RB Leipzig, Arsenal, Brighton to gange, Leverkusen og Aston Villa inden næste landsholdspause. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce