Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Godt nyt, Liverpool: Stjernespiller vil forlænge kontrakten

Af Mikkel Wittorff Hollmann
20.02.2025 Kl. 09:53

Kontraktforlængelser fylder en hel del i snakken om Liverpool i disse måneder.

Virgil van Dijk, Trent Alexander-Arnold og Mohamed Salah, tre af holdets absolut største profiler, har således alle kontraktudløb til sommer.

Desuden kan Liverpool være på vej til at vinke farvel til en anden af klubbens spillere. Han topper nemlig angiveligt Chelseas ønskeliste.

En situation, mange naturligvis følger tæt med i, for som sæsonafslutningen rykker nærmere, bliver det mere og mere sandsynligt, at de tre profiler vil have en anden hjemmebane end Anfield, når næste sæson begynder.

Nu er der dog godt nyt om en anden af Liverpools store profiler, nemlig Luis Diaz.

For angriberen, der kom til Liverpool fra FC Porto i 2022, har meddelt klubben, at han ønsker at forlænge sin aftale.

Det skriver TBR Football.

Mediet fortæller dog videre, at Liverpool ikke nødvendigvis har Luis Diaz’ kontraktforlængelse som en topprioritet netop nu. Columbianeren har da også over to år tilbage af sin aftale, der udløber i sommeren 2027.

Luis Diaz er i denne sæson noteret for ni mål og to assists for The Reds i Premier League.

Læs også: Skarp kritik af én Liverpool-spiller efter remis

Liverpool skal i aktion igen på søndag. Her er det Manchester City, der er modstanderen, når Arne Slots spillere løber på banen på Etihad Stadium.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce