Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Godt nyt om Kasper Schmeichel

Af Morten Jørgensen
18.04.2025 Kl. 21:28

Der er kommet en ny melding om den skade, som Kasper Schmeichel pådrog sig i sidste måned for det danske landshold. 

Annonce

Målmanden blev skulderskadet mod slutningen af Nations League-kvartfinalen mod Portugal på udebane i Lissabon, men han spillede dog kampen færdig. 

Efterfølgende blev han meldt ude i fem-seks uger af den skotske storklub Celtic, og den melding ser ud til at holde stik. 

Celtic-manager Brendan Rodgers har godt nok på et pressemøde kunne dele den gode nyhed, at Kasper Schmeichel er tilbage på grønsværen. Det er dog ikke ensbetydende med, at han er helt klar til at spille endnu. 

På nuværende tidspunkt er der da også kun gået fire uger, og derfor ser den danske landsholdsmålmand ud til at følge tidsplanen ganske fornuftigt. 

Derfor tyder det også på, at han kan komme til at spille flere kampe i den sidste del af sæsonen for Celtic, som er på sikker kurs mod det skotske mesterskab endnu engang. 

Hvis Kasper Schmeichel kommer tilbage på banen og får nogle kampe i benene, vil det også gavne hans muligheder for at stå i sommerens to træningskampe for landsholdet. 

I juni skal Danmark først møde Nordirland i Parken, inden der også venter en træningskamp mod Litauen i Odense. 

Målmanden er i denne sæson også løbet med overskrifterne i skotsk fodbold.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce