Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gratis øl til England-kamp - men der er et men…

Af Emil Plovgaard
10.07.2024 Kl. 18:23

Gratis øl og fodbold?

Ja, det kan lyde som noget af en drøm.

Ikke desto mindre kan det blive tilfældet for kunder hos en pub i Cornwall, Storbritannien.

Lokalmediet Cornwall Live dækker historien om, at Greene King, der er en engelsk pub-kæde med mange beværtninger, lokker med gratis øl til de engelske fans.

Det kræver dog, at England scorer undervejs i onsdagens semifinale mod Holland.

Quayside Inn, som pubben hedder, og som er placeret i Falmouth, vil så skænke sine gæster op efter hvert mål af Gareth Southgates tropper, såfremt man henvender sig med ordene:

– England har scoret. Vær venlig at skænke op.

Indtil videre har England scoret fem mål i løbet af slutrunden, så der bliver formentlig ikke landet alt for mange fadøl over disken onsdag aften.

De tørstige gæster kan dog kun få skænket én gratis øl i løbet af aftenen, fremgår det med småt. 

Gæsterne kan vælge mellem Greene King IPA, Yardbird Pale Ale, Old Speckled Hen, Old Golden Hen, House Bitter, False Nine, Level Head Session IPA, Flint Eye Dry-Hopped Lager, Hazy Day Hazy IPA, Prior Life All Day IPA, Ice Breaker Pale Ale eller en sodavand.

Det er i øvrigt blevet lækket, hvordan Gareth Southgate har valgt at stille op til aftenens kamp.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce