Grealish og to andre City-stjerner på vej mod exit?
Manchester City har været den dominerende styrke i England i løbet af Pep Guardiolas tid i klubben.
Men manglende udvikling på transfermarkedet samtidig med en aldrende spillertrup har gjort, at klubben har haft svært ved at følge med konkurrenter i indeværende sæson.
LÆS OGSÅ: Medie: Han forlader med stor sandsynlighed Liverpool
Ederson, Kyle Walker, John Stones, Mateo Kovacic, Ilkay Gündogan, Bernardo Silva og Kevin de Bruyne er alle gået ind i deres 30’ere.
Nathan Aké, Manuel Akanji og Jack Grealish nærmer sig de 30 år, da de alle er 29 år i skrivende stund.
Ifølge en ny melding fra det normalt velinformerede medie The Athletic ønsker Manchester City at forynge sin trup i 2025.
Det kan gå ud over Kyle Walker og Kevin de Bruyne, der begge kan forlade klubben i 2025. Begge stjerner er gået ind i det sidste år af deres kontrakter.
34-årige Walker lader til at have mistet en stor del af sin fart i det seneste år, og i forbindelse med sidste weekends kamp mod Tottenham havde han svært ved at følge med Timo Werner i det fjerde mål, som klubben indkasserede.
Walker var også tæt på exit i 2023, hvor det dengang var FC Bayern München, der pønsede på en transfer.
De Bruyne er inde i sit sidste år af sin kontrakt med klubben, og ifølge David Ornstein er der tre løsninger på bordet for belgieren. Den første er, at han forlænger med ét år, den anden er, at den 33-årige belgier skifter til Saudi-Arabien og den sidste er, at Kevin de Bruyne forlader Premier League til fordel for MLS.
Lidt mere overraskende er det også, at Grealish kan være på vej væk. Han har kontrakt frem til 2027, men blandt City-ledelsen er der tvivl om, hvorvidt den engelske landsholdsspiller skal videre eller ej.
Grealish kostede 897 millioner kroner, da han skiftede fra Aston Villa til City i 2021, men det har været et sløjt udbytte hidtil med 14 mål og 20 oplæg i 137 kampe.
LÆS OGSÅ: Liverpool forbereder triplesigning næste sommer
Det betyder, at klubben sandsynligvis ikke kan få alle pengene tilbage for ham.