Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Grov beskyldning mod Kylian Mbappé

Af Emil Plovgaard
22.02.2025 Kl. 21:29

Kylian Mbappé har muligvis vundet Real Madrid-tilhængernes hjerter, men i hjemlandet møder franskmanden stadig stor kritik.

Det sker som følge af, at han beskyldes for at lade Ligue 2-klubben SM Caen dø.

LÆS OGSÅ: Liverpool-fans i chok: Han forlader klubben

Mbappé købte klubben sidste sommer, hvor det var målsætningen, at den skulle føres tilbage til Frankrigs bedste række, men den 26-årige Kylian Mbappé er ikke lige så flyvende uden for banen, som han er på den.

SM Caen ligger placeret isoleret i bunden af Ligue 2, der er Frankrigs næstbedste række, og der er ni point op til en mulig redning, ligesom klubben allerede har fyret to trænere tidligere på sæsonen.

Lørdag blev det til et skuffende 2-2-resultat hjemme mod Pau, der betyder, at nedrykningen er så godt som en kendsgerning.

Forud for kampen dukkede Kylian Mbappé overraskende nok op i Caen for at opmuntre spillerne samt den nye cheftræner, Michel De Zakarian.

Men handlingen fra Real Madrid-stjernen har kun ført til kritik.

– Denne klub kommer til at dø. Det er for sent, lyder det fra den tidligere PSG-stjerne Jerome Rothen til RMC Sport ifølge Football Transfers.

– Jeg tror, at han tager tingene alvorligt, men misforstå mig ikke. Man bruger ikke de første 23 kampe af sæsonen på at forklare sine visioner.

– Da han havde fri, kunne han være taget dertil i stedet for at rejse til Sverige.

– Klubben ryger ned i National (tredjebedste række, red.) og held og lykke med at lande på fødderne derfra, lyder det fra Rothen

Klubbens tilhængere har desuden også protesteret mod Mbappés ejerskab af klubben, som han, ifølge dem, anser som et stykke legetøj.

Mbappé vender tilbage til sit reelle arbejde søndag, når Real Madrid er værter for et opgør mod Girona i La Liga.

I videoen øverst i artiklen kan du høre, hvad Viaplay-ekspert Thomas Gravesen mener om Kylian Mbappé.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce