Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Grufuld detalje om stor fyringsrunde hos Manchester United

Af Emil Plovgaard
18.02.2025 Kl. 22:32

200 medarbejdere skal fyres hos Manchester United.

Dermed venter en ny fyringsrunde, efter at Sir Jim Ratcliffe allerede har opsagt 250 medarbejdere sidste år.

LÆS OGSÅ: Vild melding om Thomas Frank

Den nådesløse tilgang fortsætter således ifølge The Guardian, mens Mail Sport kan berette om en lige så nådesløs tilgang til kommunikationen.

For selvom man kan argumentere for, at der ikke findes noget godt tidspunkt at meddele en fyringsrunde på, så fik de United-ansatte meddelelse herom, netop som man havde sagt farvel til klublegenden Denis Law tidligere på måneden.

84-årige Law gik bort den 17. januar i år, efter at han i 2021 var blevet diagnosticeret med demens.

Humøret hos medarbejderne hos Manchester United har nået et historisk lavpunkt, skriver sidstnævnte medie, og på mandag klokken 15.30 er der indkaldt til et møde, som hidrører hele staben.

Det er ikke den eneste upopulære beslutning, Sir Jim Ratcliffe har truffet i sin tid som medejer i klubben. Han har været med til at sætte billetpriserne op tidligere på sæsonen, ligesom han fyrede trænerlegenden Sir Alex Ferguson fra dennes rolle som ambassadør i klubben.

De medarbejdere, der overlevede sidste års fyringsrunde, fik desuden fjernet deres julebonus på små 900 kroner. Gaven blev udskiftet med et gavekort på 360 kroner til Marks and Spencer – en britisk kæde af stormagasiner.

Den seneste melding vidner om, at Ratcliffe er en kynisk forretningsmand, der ikke er bange for at tage fat. Han har et ønske om, at klubben skal tjene penge fra år 2027.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce