Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gruppevoldtægt: Tidligere PL-profil skal ni år i fængsel

Af Morten Jørgensen
21.03.2024 Kl. 10:56
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den tidligere Premier League-spiller Robinho skal afsone ni år bag tremmer for sin medvirken i en gruppevoldtægt tilbage i 2013. 

Det er den brasilianske højesteret ifølge Globo kommet frem til. 

Robinho, som spillede for Manchester City fra 2008 til 2010, var én af seks mænd, der er kendt skyldig i at overfalde en albansk kvinde på en italiensk natklub. 

Hændelsen fandt sted på italiensk grund, og italienske myndigheder har også forsøgt at få Robinho udleveret. Brasilien udleverer imidlertid ikke sine statsborgere, og her har Robinho boet de seneste syv år. 

Robinho fastholder stadig sin uskyld, men ifølge Globo kan han nu se frem til at blive anholdt, hvorfor han skal afsone sin dom. 

Den nu 40-årige brasilianer skiftede den 1. september 2008 fra Real Madrid til Manchester City, og her lagde han ud med at score 14 mål og lave fem assists i sine første 31 Premier League-kampe. 

Den efterfølgende sæson gik det dog galt i Manchester City for Robinho, og derfor blev han udlejet til Santos, inden han i sommeren 2010 blev solgt til AC Milan. 

Det var i sin tid hos den italienske storklub, at han begik gruppevoldtægten, som han nu skal afsone ni år i fængsel for. 

Annonce