Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Grus i maskineriet: Arne Slot får brutal kritik

Af Emil Plovgaard
24.10.2024 Kl. 20:50

Arne Slot har fået en regulær drømmestart hos Liverpool.

Hollænderen, der blev udset til at skulle afløse Jürgen Klopp, er kommet fra land med sejr i 11 ud af 12 kampe.

Læs også: Arne Slot slog to ‘nærmest umulige’ rekorder i ny Liverpool-sejr

Med en 1-0-sejr over RB Leipzig i Champions League onsdag slog hollænderen desuden to ‘nærmest umulige’ rekorder.

Den tidligere Liverpool-spiller Graeme Souness mener ikke, at man kan stille spørgsmålstegn ved, at Slot er en god manager.

Men han er stadig ikke imponeret over hollænderens spillestil, for det er ikke Liverpools måde at spille fodbold.

– Da Arne Slot først tog over, kunne jeg ikke se forskellen på den måde, som Liverpool spillede på.

– Nu lader det til, at de står mere dybt, og at de er mere tålmodige i opbygningsspillet. Men har de overbevist mig endnu? Nej.

– Jeg ser på Arsenal og Manchester City og så tænker jeg ‘wow’, de er stadig foran Liverpool. 

– Slot har fået en fantastisk begyndelse, og jeg mener, at hans mandskabsbehandling er noget, som spillerne nyder. Men vi må også huske, at de vinder kampe i øjeblikket.

– Hans problemer begynder, når de begynder at tabe et par kampe, og det vil jeg gerne garantere vil ske før eller siden, og så vil man se en noget anderledes Arne Slot.

– Han lukkede kampen mod Chelsea, og det var mindre spændende, og det er ikke Liverpool-måden at spille på. Men så længe man vinder, mens man gør det, så høster man roser.

– Når man ikke vinder, så begynder folk at sige, at det ikke er den måde, Liverpool skal spille på. Og så vil alle klicheerne blive hevet frem.

Læs også: Roser Liverpool-helt: Han er for god til at blive på Anfield

– Den måde de spiller på er ikke den samme Rock and Roll, som det var under Jürgen Klopp. Når man ser på Liverpools historie, så ønsker tilhængerne, at vi står på forfoden og er angribende, siger Souness ifølge Daily Mirror.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce