Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola angreb dem direkte: Premier League-klub er forundret

Af Morten Bruun Jørgensen
10.02.2023 Kl. 19:36
Pep Guardiola rettede en kritik direkte mod én særlig person, og det har skabt forundring.

– Du må gå til alle direktørerne, folk som Daniel Levy, og spørge dem.

Sådan lød det fra Pep Guardiola på et pressemøde tidligere i dag, hvor Manchester City-manageren mente, at det er de øvrige 19 Premier League-klubber, der ude på at få The Citizens ned med nakken efter det i denne uge er kommet frem, at Premier League har sigtet Manchester City for 115 overtrædelser.

LÆS OGSÅ: Guardiola tordner mod sigtelser: "Vi er allerede dømt"

LÆS OGSÅ: Nedslående nyt: United-trio misser kampe mod Leeds og Barcelona

På pressemødet var Daniel Levy den eneste person, der blev nævnt ved navn, og det har ifølge The Telegraph efterladt Tottenham både overrasket og forundret.

Tidligere samme dag havde Levy langet ud efter blandt andre Manchester City for at have forvrænget transfermarkedet, men bestyrelsesformanden har ikke forholdt sig til sigtelserne mod den forsvarende mesterklub.

Ifølge The Telegraph ville Tottenham ikke give nogen kommentarer, da den fik muligheden for at svare tilbage på Guardiolas udtalelser fra pressemødet.

LÆS OGSÅ: Tottenham-boss retter skarp kritik af rivaler

Annonce