Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola bekræfter: City-stjerne ude resten af sæsonen

Af Mikkel Wittorff Hollmann
27.09.2024 Kl. 14:58

Manchester City må undvære en af holdets største profiler for resten af indeværende sæson.

Det bekræftede manager Pep Guardiola på fredagens pressemøde.

Det er spanske Rodri, Manchester Citys midtbanegeneral, der desværre har fået en trist melding efter undersøgelserne af hans skade.

– Desværre var det det værste mulige udfald for Rodri.

– Han blev opereret her til morgen. Det er korsbåndet og noget menisk. Denne sæson er forbi for Rodri, men i næste sæson vil han være her, sagde Pep Guardiola på pressemødet.

28-årige Rodri blev skadet i Manchester Citys højdramatiske møde med Arsenal i weekenden.

Læs også: Kryptisk Slot om udløb: Lad os se, hvad fremtiden bringer

Siden har det været uvist, hvor alvorlig skaden var.

Spanieren regnes som en af verdens absolut bedste fodboldspillere, og er med blandt favoritterne til at vinde den prestigefyldte Ballon d’Or.

Han har tidligere repræsenteret Villareal og Atlético Madrid. I 2019 blev han hentet til Manchester City, hvor han har været en stor profil lige siden.

Nu venter en lang skadespause.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce

Annonce