Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola forlader City: Fire managere på ønskelisten

Af Emil Plovgaard
27.05.2024 Kl. 08:32

Søndag kom det frem, at Pep Guardiola inden længe forlader Manchester City.

Guardiola førte for nylig klubben frem til sin fjerde Premier League-titel i træk, og i alt er det blevet til seks engelske ligatitler, siden han ankom til klubben i 2016.

Spanieren har blot 12 måneder tilbage af sin kontrakt, og kilder tæt på klubben fortæller, at han forlader klubben, når denne udløber.

Manchester City ønsker, at Guardiola skal tage en endelig beslutning, og selv ønsker klubben, at han bliver, efter at han har ført klubben frem til 15 betydningsfulde trofæer.

Den øverste ledelse i klubben frygter, at det kan være slutningen på en forrygende æra, hvor Manchester City har domineret engelsk fodbold.

Selvom klubben er desperat efter at få ham til at blive, har man dog udpeget fire mulige afløsere, skriver Daily Mail.

Bookmakerens favorit: Han skal afløse Guardiola

Således er Michel fra Girona, den tyske landstræner Julian Nagelsmann, Bayer Leverkusens Xabi Alonso og den nu forhenværende Brighton-manager Roberto de Zerbi på blokken.

48-årige Michel har tidligere været fremhævet som en mulig efterfølger til Guardiola qua sine flotte præstationer med Girona i La Liga, hvor det blev til en tredjeplads.

Nagelsmann står i spidsen for Tyskland ved sommerens EM-slutrunde, og han har kontrakt med Die Mannschaft frem til 2026.

Alonso afviste chancen for at afløse Jürgen Klopp i Liverpool, og han har flere beundrere hos Manchester City efter flotte præstationer med Bayer Leverkusen, der snuppede en hjemlig double, da det blev til en sejr over FC Kaiserslautern i lørdagens pokalfinale.Guardiola har tidligere udpeget, hvem der kan afløse ham hos Manchester City.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce