Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola har droppet City-spiller: "Han er overvægtig"

Af Jeppe Augustsen
23.12.2022 Kl. 23:17
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester City sikrede sig torsdag aften en billet til Carabao Cup-kvartfinalerne efter en 3-2-sejr over Liverpool.

Pep Guardiola manglede flere spillere grundet VM, men det var ikke slutrunden, der var årsag til, at Kalvin Phillips ikke var med.

Han er blevet overvægtig og skal tabe sig, hvis han skal til at deltage i træningssessionerne og kamp. 

Det fortæller Manchester City-manager, Pep Guardiola.

– Han er ikke skadet. Han var overvægtig, da han kom tilbage. Jeg ved ikke hvorfor, siger Pep Guardiola ifølge London Evening Standard og fortsætter:

– Han ankom ikke og var i stand til at deltage i træningssessionerne og til at spille, lyder det Manchester City-manageren.

Kalvin Phillips var med det engelske landshold i Qatar, hvor han kom i aktion i to kampe. Mod Wales og USA blev han anvendt som indskifter og spillede i alt lidt over 30 minutter. 

Siden sit £45 millioner-skifte fra Leeds til Manchester City i sommer er det ikke blevet til meget spilletid for Kalvin Phillips, hvilket primært skyldes en skulderskade. 

Pep Guardiola har i sin tid i Manchester City haft strenge regler, når det kommer til, at spillerne skal være klar. 

Spanieren har bl.a. droppet Samir Nasri for at være overvægtig, og det lagde han eller ikke skjul på i medierne. 

LÆS OGSÅ: Transferbombe: Manchester United forhandler med VM-vinder

LÆS OGSÅ: Liverpool-stjerne troede, han blev kidnappet under VM

Annonce