Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola ikke i tvivl: De er favoritter til at vinde Premier League

Af Emil Plovgaard
31.03.2024 Kl. 21:20

Pep Guardiola mener, at Liverpool nu er favoritter til at vinde Premier League.

Manchester City spillede søndag 0-0 mod Arsenal, og det kommer The Reds til gode, da klubben tidligere søndag besejrede Brighton med 2-1.

Med ni runder tilbage af sæsonen, føler Guardiola nu, at Liverpool har en stor fordel i forhold til at tage titlen hjem.

Han mener, at Manchester City kun har tredjestørst chance for at vinde Premier League, og at det nu er ude af deres hænder.

LÆS OGSÅ:

Liverpool-fansene har talt: Han skal erstatte Klopp

Ny melding: Xabi Alonso afviste tre klubber

Avis: Han siger ‘ja’ til Liverpool-jobbet

Guardiola blev spurgt, om Liverpool er favoritter til at vinde titlen.

– De er i førersædet. De ligger i toppen af ligaen, så det er sådan, det er. Der er stadig ni kampe igen, så vi må se, hvad der sker.

– Arsenal er næststørste favoritter, og vi er nummer tre. Hvem end, der ligger i toppen, er favorit. Det var i vores egne hænder. Nu er det ikke, siger Guardiola ifølge Goal.com.

City håber, at man kan undgå at tabe point, når klubben skal møde Aston Villa på onsdag.

The Villans ligger nummer fire og er fem point efter City på nuværende tidspunkt.

Arsenal gæster Brighton samme aften, mens Liverpool tager imod bundproppen fra Sheffield United på hjemmebane torsdag.

Annonce