Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gündogan skuffet over to holdkammerater

Af Emil Plovgaard
12.09.2024 Kl. 16:24

Ilkay Gündogan vendte denne sommer tilbage til Manchester City efter en enkelt sæson i Spanien.

Økonomiske vanskeligheder i kølvandet på indkøbet af Dani Olmo og et ønske om drastisk at reducere sine lønudgifter er to af årsagerne til, at den tyske landsholdsspiller forlod Camp Nou.

Læs også: Nyt om 115 anklager mod City

FC Barcelonas præsident Joan Laporta slog for nylig fast, at Olmo og Gündogan indtager den samme position som banen, og at spilletiden ville blive begrænset som følge heraf.

Mere information har dog nu set dagens lys.

Således beretter den spanske journalist Joan Fontes, at den nye City-stjerne er skuffet over Marc-andré Ter Stegen og Robert Lewandowski.

Ter Stegen har mestendels holdt sig for sig selv, lyder anklagen, på trods af sit hverv og dertilhørende ansvar som klubbens anfører.

Derudover noterer journalisten også, at Gündogan har en aversion overfor Lewandowski, som i tyskerens øjne er for arrogant.

Attituden i polakkens omgang med yngre spillere og et fokus næsten udelukkende på sig selv betød, at Gündogan i mindre omfang syntes om angriberen.

Pep Guardiola er glad for, at den tyske midtbanespiller nu atter tørner ud for City.

– Det var en stor overraskelse og helt uventet. Det skete.

– Vi kender ham ret godt, mig personligt, men også spillerne, staben, alle.

– Vi kender til den kvalitet, han leverede for FC Barcelona i den forgangne sæson.

Læs også: Storklubber flokkes om “Englands bedste unge spiller siden Bellingham”

– Han spillede på et højt niveau, stabilt med en masse minutter, og producerede en masse.- Vi havde ikke nogen tvivl, da muligheden åbnede sig, så vi er meget tilfredse med, at han nu er tilbage, lød det i sidste måned fra Guardiola til Citys hjemmeside.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce