Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gustav Isaksen i chokskifte? Nu reagerer klubpræsident

Af Alexander Walther Petersen
24.03.2025 Kl. 14:19

Gustav Isaksen har været fyr og flamme hos sin italienske arbejdsgiver i form af Lazio.

Derfor kan den FC Midtjylland-uddannede kantspiller være på vej til at foretage et stort skifte denne sommer. Nu reagerer præsidenten fra én af de klubber, som i skrivende stund er blandt de største bejlere til danskerens underskrift.

Annonce

Gustav Isaksen har fået sit gennembrud i Lazio, mens han mere og mere ligner en fast bestanddel af Brian Riemers danske landshold.

Her har den Roslev-fødte tekniker således startet inde i de to kvartfinaler mod Portugal i Nations League, der dog endte med et dansk exit fra turneringen.

LÆS OGSÅ: Officielt: Her er Danmarks pulje i VM-kvalifikationen

I Lazio løb han desuden med titlen som månedens bedste spiller i februar, og det går langt fra ubemærket hen hos de andre italienske storklubber.

Derfor er Isaksen blevet kædet sammen med et skifte til Milano-klubben, Inter, der gerne vil have mere bredde i offensiven. Nu har Inter-præsidenten, Giuseppe Marotta, forholdt sig til en mulig transfer af den hurtige højrekant fra Rom.

– Han er en god spiller, men medierne har ret så travlt med at sætte os i forbindelse med den ene og den anden spiller hver dag.

– Med Lautaro (Martinez) og (Marcus) Thuram har vi uden tvivl en duo på et højt europæisk niveau, men vi vil se på hvilke muligheder, der dukker op på markedet, understreger Giuseppe Marotta om Isaksen-rygterne ifølge Sport Mediaset.

Det forlyder endvidere, at Isaksen koster i omegnen af 300 millioner kroner.

Her kan du læse en analyse om, hvordan Gustav Isaksen har udviklet sig på det seneste

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce