Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gyökeres siger ja: Skifter til topklub

Af Emil Plovgaard
06.04.2025 Kl. 15:35

Viktor Gyökeres har allerede sagt ja til den nye sportsdirektør hos Arsenal, Andrea Berta, og han er opsat på at skifte til klubben så hurtigt som muligt.

Annonce

Sådan lyder en ny melding fra den portugisiske avis Correio da Manha.

Avisen beretter i detaljer om, at Gyökeres synes om det projekt, der er blevet præsenteret for ham af The Gunners, og at han er opsat på at få skubbet en aftale over målstregen.

Ifølge avisens oplysninger, har den nye Arsenal-direktør spillet en afgørende rolle i at overbevise Viktor Gyökeres om at skifte Sporting CP ud med Arsenal.

Berta har nemlig valgt at gå efter den svenske angriber frem for andre offensivspillere såsom Matheus Cunha og Benjamin Sesko.

En handel med Sporting CP skal dog stadig på plads, og den portugisiske storklub har kun i sinde at sælge spilleren fra juli og fremefter. At vente med salget til efter den 30. juni giver nemlig klubben mulighed for at skubbe salget ind i det kommende regnskabsår, som teknisk set kan være en smart fidus.

De ledende skikkelser hos Sporting CP forventer, at Gyökeres bliver solgt for et beløb mellem 600-675 millioner kroner, mens der samtidig foreligger en mulighed for, at flere Arsenal-spillere kan indgå som en del af handlen for at få prisen ned.

Nu er der dog grønt lys fra Gyökeres, der er opsat på at skifte til Arsenal efter en god snak med Berta, der ikke har spildt sin tid, efter at han er blevet ansat i klubben.

Læs flere transferrygter her.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce