Gyökeres skifter klub til sommer: Nu reagerer præsident
Viktor Gyökeres er med stor sandsynlighed fortid i den portugisiske topklub Sporting CP til sommer.
Den svenske superstjerne er rygtet til et utal af kæmpeklubber, hvor Manchester United angiveligt skulle føre ræset om angriberens underskrift.
Nu har præsidenten i Sporting CP, Frederico Varandas, fra Rúben Amorims tidligere klub forholdt sig til de massive transferrygter vedrørende Gyökeres. Det gør han til A Bola.
Der hersker ikke længere tvivl om, at 26-årige Viktor Gyökeres er blevet et så varmt navn, at han skal til en større klub i fremtiden. Allerede i vinterens transfervindue var der flere konkrete meldinger om, at den Stockholm-fødte bomber skulle tage turen til Premier League.
Her er særligt Manchester United inde i billedet, men det blev dog ikke aktuelt, da spydspidsen er og bliver en vigtig figur på Sporting CP-mandskabet.
Læs også: Mikkel Damsgaard afløser Christian Eriksen på landsholdet
Nu forholder præsidenten Frederico Varandas til sig de mange rygter om deres eftertragtede angriber.
– Gyökeres skulle skifte i sommeren, for et år siden, for halvandet år siden… Han skulle skifte klub, selvom vi var mestre, og han var allerede på vej væk alligevel, lyder det ironisk fra præsidenten i Sporting CP til A Bola.
Da rygterne igen blussede op i forbindelse med januars transfervindue, var det aldrig på tale med et skifte. Svenskeren er en nøglespiller for den portugisiske topklub, der jagter mesterskabet – igen.
– I januar var det umuligt, og det forblev det. Jeg vil ikke sige mere om det. Det har allerede fået for meget omtale i medierne – og det er ikke værd at tale om sommermarkedet nu, fastslår Frederico Varandas således.
Læs også: Chokskifte: Kevin De Bruyne får danske holdkammerater
På det seneste har Viktor Gyökeres ikke startet inde for klubben, hvor danske Conrad Harder i stedet for har fået tjansen som frontløber.
Det er der nu en klar og åbenlys årsag til. Det handler i bund og grund om manglende kampform fra svenskeren, hvilket cheftræneren Rui Borges har konstateret.
De Røde Djævle har desuden fået grønt lys til deres første sommersigning, der også kommer fra selvsamme portugisiske klub. Nu er spørgsmålet blot, om den svenske topangriber skal samme vej.